Er dit landbrug vildt?
Har du lyst til at udvikle naturen og biodiversiteten på din landejendom, så læs med her. Vi giver dig tips til, hvordan du med små ændringer giver plads til de vilde vækster og smådyr.
Kan landbrug, afgrødeproduktion og dyrehold gå hånd i hånd med biodiversitet og vild natur?
Det kan det sagtens, og med små tiltag kan du gøre naturen på din landejendom rigere, vildere og mere varieret.
Det handler i høj grad om at bevare og beskytte dét, som allerede er værdifuld natur, og som er svært at erstatte. Det kan fx være ejendommens allé med gamle træer, den knoldede eng ved åen, en lille sø, skovstykkets krogede egetræer eller de gamle stendiger langs markvejen.
Biodiversiteten er koncentreret i de områder, hvor naturen har udviklet sig over mange år. Det er derfor de uopdyrkede områder og urentable arealer, som gør naturen på din ejendom helt unik.
Så selv om vildtstriber, insektvolde, farverige blomstermarker eller andre nye, naturgenoprettede arealer også tæller med, vil de først opnå tilsvarende naturværdier efter adskillige årtier.
Græssende dyr som naturlig buskrydder
Naturrådgiver Anne Eskildsen forklarer i en video på SEGES' hjemmeside, hvordan græssende dyr kan være med til at booste biodiversiteten. Videoen er relevant for dig, der selv har græssende naturarealer og gerne vil vide, om din græsning er god for biodiversiteten.
Se Anne Eskildsen fortælle om effekten af god græsning på seges.tv (7 minutter).
Brug for inspiration og konkrete tips?
Få et grønt naturtjek af dine arealer
I samarbejde med Østjysk Landboforening tilbyder vi støtte til et NaturTjek, hvor du får konkrete råd til at gøre din ejendom grønnere og vildere.
Du kan fokusere på de her indsatser
Ja tak - mere af det her:
- Græsningsdyr. Undersøg, om du kan lave et samarbejde med dine naboer om indhegning og afgræsning af uopdyrkede arealer. Græsning med et afpasset græsningstryk er det mest effektive tiltag for at få en rigere blomstring på naturarealer. Du får den allerbedste effekt ved at bruge robuste racer af heste og kvæg, som afgræsser arealerne hele året rundt uden tilskudsfodring.
- Bevar de eksisterende levesteder. Fokusér på at bevare ejendommens stendiger, læhegn, skovbryn og gamle træer. Tænk på udgåede træer, nedfaldne stammer, grene og kvas som naturens insekthoteller. Det gør det lettere at acceptere lidt mere rod i læhegn og skovbryn.
- Skab nye levesteder i agerlandet. Planlæg uopdyrkede bufferzoner til naturområder, og undersøg om der er mulighed for marktiltag eller andre ordninger med udtagning af urentable driftsarealer til permanent natur
- Mere vand. Med vand på dine jorder har du garanti for masser af liv. Tænk fx i at fritlægge vandløb, nedlægge dræn og etablere vandhuller.
- Skab nye levesteder i skoven. Du kan skabe gode betingelser for dyr, planter og insekter ved at lave skovlysninger og beplante indre og ydre bryn med blomstrende og frugtbærende træer.
Nej tak - mindre af det her:
- Slåning i blomstringstiden. Sørg for at tilpasse tidspunkterne for at slå vejrabatter, grøfter, markskel, brak- og græsarealer, så det falder enten tidligt på sæsonen (primo maj) eller sent (oktober). Med flere vilde blomstrende planter bliver der mere føde til insekter og bier.
- Påvirkning af naturarealer ved udbringning af gylle, gødning og planteværn. Sørg for at holde god afstand ved markdriften til naturarealer, hegn og skovbrug, så den skadelige effekt på naturområdernes vilde dyr og planter minimeres. Særligt de små områder som læhegn og isolerede vandhuller vil være følsomme, og jo mindre påvirkning fra markdriften områderne udsættes for, jo bedre tilgodeses en mangfoldighed af planter, bier, sommerfugle og andre smådyr.
