Sammen om en rigere natur

Vi vil have vilde rabatter i kommunen.

Der skal være plads til blomster, insekter og andre dyr, men der er en række forhold, som vi skal tage hensyn til, når vi klipper vejrabatterne.

• Trafiksikkerheden kommer i første række, og derfor er sikkerhedszonen slået på langt de fleste vejstrækninger i kommunen med næringsrige rabatter. Sikkerhedszonen er ca. 1 m fra vejkanten. Når den er klippet, er der fri oversigt over vej, kantpæle og skilte.
• Generelt klippes rabatterne oftere i bynære område end på landet. Og vi slår mere og oftere ved indfaldsveje end ved mindre trafikerede veje i byområder.

Hvor ofte og hvornår klippes rabatterne?

• I Horsens kommune slås rabatterne mellem 1- 6 gange.
• Der er forskel på, hvor ofte vi slår afhængigt af jordbundsforhold. Næringsfattige vejkanter med lav vegetation skal kun slåes en enkelt gang og helst om efteråret, når de har smidt deres frø. Vi er i gang med at udpege de næringsfattige vejkanter og gør forsøg med at ændre slåningsfrekvensen og måden.
• Næringsrige vejkanter, derimod, skal slås oftere end næringsfattige vejkanter. Hvis næringsrige vejkanter kun slås om efteråret, fremmes konkurrencestærke arter (nælde, agertidsel, vild kørvel og draphavre), der kan blive op til 150 cm høje. De vokser sig store på bekostning af lavt voksende arter og det er ikke godt for biodiversiteten (artsmangfoldigheden) eller oversigtsforholdene. Derfor slår vi de næringsrige vejkanter oftere end de næringsfattige.
• Vi er næsten færdige med den første slåning af rabatterne på de næringsrige arealer. Græsset voksede sent i år, så vi begyndte også lidt senere end normalt. Hen over græssæsonen arbejder 6 mænd konstant med at slå græs langs vejrabatter i kommunen, heraf 4 mænd på traktor og 2 mænd, der slår manuelt med en græstrimmer.
• I slutningen af august til ca. midten af september begynder efterårsklipningen på de næringsrige vejkanter. Her slås græsset både i sikkerhedszonen og i rabatten, det man kalder til bagkant grøft.

Græssende heste og kvæg = øget biodiversitet.

På vores 12 ha store mark nord for Ring Sø ved Brædstrup har der siden foråret 2022 gået heste og kvæg på sommergræsning.

Arealet er tidligere i årevis blevet gødet og brugt til at dyrke hø, men det er slut nu, så arealet i stedet kan bruges til at invitere naturen tilbage.

Med græssende kvæg og heste er der grobund for øget biodiversiteten. Dyrene græsser hårdere det ene sted og lader det gro et andet sted. Det skaber variation i landskabet. Dyrene leverer frisk møg, sølehuller og andre fysiske påvirkninger, der også bidrager til variation i landskabet og dermed levesteder og mad til insekter. De græssende dyr kan desuden bidrage til at reducere den tilgroning, der kan ske omkring stien.

Arealet er indhegnet som markeret på dette luftfoto. Via syv klaplåger kan man stadig gå igennem marken og ned til søen. Der er stadig adgang til alle eksisterende stier.

Ved bydelen Bygholm Bakker i Horsens har vi udlagt et 50.000 kvm stort areal til vild natur.

Vildengsblomster, græs og uter har her lov til at vokse vildt, så vi sikrer biodiversiteten gode vilkår.

Læs vores pressemeddelelse om projektet i Bygholm Bakker.

Vores insekter, bier og sommerfugle mangler steder at leve og søge føde. Vi vil gerne hjælpe dem på vej, og én af vores indsatser er at skabe grønne, vilde rundkørsler, hvor insekterne kan slå sig ned.

Vi har derfor udvalgt en række rundkørsler i kommunen, hvor vi går i gang med at skrabe græs væk og plante stauder, urter, træer eller buske, som skal give næring og levesteder for vores vilde venner. Senest har vi været på spil ved rundkørslen ved Egebjerg, hvor vi har skrællet græsset af i en bred stribe og sat en skøn blanding af nektar- og pollenrige stauder, der skal sørge for føde til insekterne hele sæsonen. 

Vi har samarbejdet med et skovlaug, som har fået en pose frø med vilde danske blomstrende urter til udsåning på et 1000 m2 stort areal ved Oens Vandværksskov.

Det er skønt at se, at selv på andet år er der stor variation af urter på arealet.

Ved vejkrydset Langmarksvej/Sundvej i Horsens har vi anlagt et grønt areal, som er blevet plantet til med 8000 stauder. I efteråret 2021 får de selskab af 16.000 blomsterløg. Ud over, at de forbipasserende får noget smukt at kigge på, er målet at skabe et blomsterflor fra tidligt forår til sent efterår, som insekter, bier og sommerfugle kan hente næring fra i form af pollen og nektar.

Læs vores pressemeddelelse om projektet lige her.

Ved Ternevej i Horsens har vi sammen med den lokale virksomhed "Let it bee" omdannet et tidligere græsareal til en blomstereng. Med projektet sikrer vi gode levesteder og føde til insekter.

På arealet blev brugt en særlig metode, hvor græstørvet blot blev vendt, pløjet og harvet, inden der blev sået.

Læs vores pressemeddelelse om projektet

Vi samarbejder med en grundejerforening ved Herregårdsparken, som lægger areal til et pilotprojekt.

På foreningens græsareal blev i foråret 2019 plantet stauder og sået vilde danske blomster. Her afprøver vi fire forskellige beplantningsmetoder i fire forskellige felter, og ved at følge udviklingen kan vi gøre os erfaringer med, hvad der fungerer bedst.

Arealet sprudler og summer af liv.

Biodiversiteten får snart mulighed for at blomstre i fuld flor i haven på Center for Arbejde, Udvikling og Læring – et lærings- og undervisningssted for personer med særlige behov. Hensigten er at skabe et område med blomstereng og dam med høj biodiversitet.

Det er kursister på naturholdet på Center fra Arbejde, Udvikling og Læring, som har været med til at skabe den nye vilde have. 

- Vores kursister, der er ramt af senhjerneskade eller er psykisk sårbare, er meget naturinteresserede og finder ro i forhold til deres daglige udfordringer ved at være i naturen. I sensommeren har vi fx været ude at samle frø fra vilde blomster i naturen, og de frø skal sås i haven, når området er gjort klar til det, fortæller lærer Per Jørgensen.

Horsens Kommune er del af projekt 'Kysthjælper', hvor vi i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforening og lokale, frivillige lystfiskere forbedrer forholdene for skaldyr og småfisk i Horsens Fjord.

Senest har vi i november 2021 sænket 200 tons store sten ned på bunden af Horsens Fjord. De skal give skjul og levesteder til fisk og smådyr på havbunden. De mange sten er leveret af lokale landmænd, der alligevel havde stenene i overskud. 

Læs meget mere lige her. 

Mere end 2.000 plante- og dyrearter er i fare for at forsvinde fra Danmark.

Vi vil være med til at vende den negative udvikling, så også fremtidige generationer kan opleve en spændende og artsrig natur.

Derfor har vi udarbejdet en biodiversitetsstrategi

Læs "Biodiversitetsstrategi 2020. En rigere natur i Horsens Kommune”, som blev vedtaget af byrådet i december 2020 (pdf).

Strategien peger på udfordringer, der påvirker biodiversiteten negativt, og giver et overblik over tiltag, der kan forbedre biodiversiteten.

Strategien gør rede for vores visioner og overordnede mål. Og den beskriver, hvad vi kan gøre for at nå målet om en rig og varieret natur.

Vores overordnede mål er at standse tabet af biodiversitet. Biodiversitet skal tænkes ind på alle typer af arealer – fra egentlige naturarealer til små oaser i byrummet.

Vi vil styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur ved at:

• Understøtte udviklingen af en højere biodiversitet gennem den kommunale planlægning
• Øge biodiversiteten på kommunens arealer – både i byerne og i det åbne land
• Understøtte lokale initiativer og generelt skabe gode rammer for at borgere, virksomheder, institutioner og foreninger kan bidrage
• Prioritere formidling, dialog og samarbejde om biodiversitet – både internt i kommunen og mellem kommune, borgere, foreninger og virksomheder samt på tværs af kommunegrænser, så vi sammen kan vende tilbagegangen.

I arbejdet med at øge biodiversiteten vil vi især have fokus på at:

• Sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel værdifuld natur
• Beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur
• Beskytte og forbedre sjældne og sårbare arters levesteder
• Skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr
• Genoprette små naturområder, som trædesten og spredningskorridorer
• Etablere flere større selvforvaltende naturområder.