Tyrstedlund Naturpark: Biodiversitets-laboratorium ved Boller Overskov
Sammen med engagerede borgere har vi skabt et inspirationsområde for biodiversitet ved Boller Overskov: Tyrstedlund Naturpark skal inspirere alle i kommunen til at fremme biodiversiteten i egne haver og på grønne områder. Området skal også kunne fungere som udendørs klasseværelse, når der står 'natur' på skoleskemaet.
Oversigtskort med diverse elementer, der kommer i Tyrstedlund Naturpark. Grafisk illustration
Vild biodiversitetspark som lærings- og oplevelsesrum
Vi har købt jordstykket mellem Boller Overskov, Peder Kællesvej og Nordrevej - og omdannet det til et grønt åndehul.
Se kortet med placeringen af parken (png).
Dette 80.000 kvm store område bruger vi til at vise en masse gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med biodiversitet i en form for eksperimentarium. Området skal fungere som et inspirationsområde, hvor haveejere, institutioner, virksomheder og foreninger kan få spirende inspiration og gode ideer til at fremme biodiversiteten i egne haver og på grønne områder.
Samtidig er det vores vision, at områdets skoler og institutioner kan bruge området som udendørs klasseværelse, når der skal undervises i naturrelaterede emner.
Og selvfølgelig har det også været et mål i sig selv at få skabt et skønt natursted, hvor alle daginstitutioner, skoler, horsensianere og besøgende kan gå tur og gå på opdagelse, slå sig ned med picnickurven og nyde naturen.
I Tyrstedlund Naturpark er der blandt andet
- en skovhave med spiselige eller nyttige planter
- skolebede, som skoleelever selv står for at passe
- en sø, så der er vand til insekter og dyr
- et 20 meter kvashegn, som giver ly og føde til mange insekter og dyr
- stendiger, som er levested for mange vekselvarme dyr
- fem forskellige blomsterenge, som er spisekammer for insekter og fugle
- meget, meget mere...
Velkommen til vores vilde biodiversitetspark - til gavn for insekter, dyr, blomster, planter og mennesker.
Du kan læse lidt mere i vores pressemeddelelse fra 21. juni 2022.
Se hvad du blandt andet kan glæde dig over i Tyrstedlund Naturpark i denne lille film (1 minut):
Udsnit af vores foreløbige oversigtsplan over parken.Hent vores foreløbige oversigtsplan over Tyrstedlund Naturpark for at få et billede af, hvordan vi på nuværende tidspunkt tænker parken indrettet (pdf - zoom ind for at se detaljerne).
Idéworkshop og samskabelse
Det er vigtigt for os, at naturparken bliver skabt i tæt samarbejde med borgerne og lokale aktører, så området bliver værdifuldt for alle. Dialog, ideskabelse og prioritering i etableringen af Tyrstedlund Naturpark foregår i den Udviklingsgruppe, vi har dannet sammen med engagerede personer fra lokalområdet, som enten repræsenterer en grundejerforening, Højvangsskolen eller som er naboer til området.
Siden oktober 2021 har vi afholdt to workshops og en række møder, hvor vi sammen med masser af gode lokale kræfter har udviklet løsninger og ideer til, hvad der skal ske med området.
Samskabelse blev virkelig gjort håndgribeligt, da 7. årgang fra Højvangsskolen tidligere i år byggede det 20 meter lange kvashegn på stedet og målte op til den gennemgående sti, der skal være i naturparken. Skønt!
Biodiversitet skal være allemandseje
I vores arbejde med biodiversitet har vi spurgt en masse borgere i kommunen, hvad der er den største hindring for selv at gå i gang med små eller større biodiversitetsprojekter. Mange har svaret, at de mangler viden og inspiration om, hvad der er godt at gøre. Derfor indretter vi nu vores nye naturpark som et showroom for biodiversitet , hvor horsensianerne, daginstitutioner og skoleelever kan se, hvad man kan gøre for at gavne biodiversiteten.
Vi ønsker at slippe biodiversiteten fri og skabe engagement, viden og gode redskaber til alle - så vi er så mange som muligt, som kan være med til at invitere naturen tilbage.
Konkrete elementer i parken og ideer til dig
Vand er vigtigt for biodiversiteten. I Tyrstedlund Naturpark sikrer søen, at der er vand til insekter og øvrige dyr.
Aktiviteter ved vandhullet
Kan du finde 5 vanddyr og små insekter, der lever i søer?
Brug evt. en feltnøgle, artsplakat eller bog til at finde deres navn.
Lav dit eget vandhul derhjemme
Det behøver ikke være svært eller dyrt at lave sit eget lille vandhul i haven.
Selv en lille havedam eller balje med vand kan tiltrække padder, insekter og andet liv. Især hvis der er søer i nærheden, som de kan indvandre fra. Selv en lille drikkeskål kan gøre en forskel for fugle og pindsvin, for der kan være langt mellem drikkemulighederne i byerne. Sørg for at placere sten eller træ, som insekterne og smådyr kan drikke fra, og klatre op ad, hvis de falder i vandet.
En havedam har plads til, at der kan leve flere dyr nede i vandet, så det vil give mere liv end en drikkeskål.
Det er godt at placere sit vandhul i sol, så solen kan varme vandet op om foråret. Lægger du sten i den nordlige ende af dammen, kan stenene være med til at varme vandet hurtigere op. Du kan også lave den lidt lavere i den nordlige ende, det varmer også vandet hurtigere op. Der bør ikke være stejle kanter over det hele, men nogle jævnt skrånende bredder, så eksempelvis pindsvin kan komme op af vandet igen.
Pas på ikke at placere vandhullet lige op af et træ, da blade og frugt kan øge næringsindholdet og give algeproblemer. Sker det, kan du fjerne algerne med et net.
Måske får du også brug for at hælde mere vand i din dam, særligt i tørre perioder. Du kan plante planter som eksempelvis gul iris, vandmynte og trævlekrone rundt om dit vandhuld. Det giver lidt farve og variation.
Flere tips til at lave din egen havedam
Læs om hvordan du laver en lille havedam med en balje
Se hvordan du selv kan lave en sø på dr.dk
Vidste du...
at hvis du graver vandhuller under 100 kvadratmeter i din have, så skal du ikke søge om tilladelse først.
I Tyrstedlund Naturpark lader vi gamle og forfaldne træer blive stående. Masser af små dyr kan finde føde og levested i bark, sprækker og huller i gamle træer.
Ideer til hvordan du kan bevare gamle træer
Mange har ældre, store træer i haven, som måske fylder meget og skranter lidt. Mange tænker måske, at gamle, svage træer er noget, der skal væk og erstattes med nyt. Fakta er at gamle træer er meget værdifulde som levested og spisekammer for en lang række dyr og svampe. I stedet for en fældning kan træet få en tredje alder i haven til gavn for dyrelivet.
Kendetegn på gamle træer:
- Grov og tyk bark
- Hulheder i stamme eller grene
- Rådne dele
- Løs bark
- Revner i barken
- Løbende saft
- Svampe
- Mos på stammen.
Man kan også veteranisere træerne.
Med Danmarks Naturfredningsforenings (DN) kampagne om Evighedstræer kan ejere af skov eller enkelttræer indgå frivillige aftaler med DN om at tage ansvar for at bevare og pleje de gamle, store og særlige træer i Danmark. Aftalen er ikke en formel fredning af træet, men en hensigtserklæring, der forpligter ejeren til at passe på træet så længe, det er muligt.
Vidste du...
at man er begyndt at veteranisere træer. Det betyder, at man prøver at fremskynde aldringsprocessen ved at skade dem ved fx at brænde huller i barken, sprænge dem i luften eller skade det med en motorsav.
Skoven i Tyrstedlund Naturpark er en naturlig skov, der har fået lov til at udvikle sig over mange år.
Skoven har i øvrigt status som fredskov. Fredskovspligtige arealer skal vedblive at være skov. Hensigten med fredskoven er ikke at frede træerne, men at sikre skoven imod at blive brugt til andet formål som fx agerjord, bebyggelse eller lignende. Arealer med fredskov skal være bevokset med højstammet skov eller med træer, der på sigt kan blive til højstammet skov. Man må således godt fælde træer, men man skal sørge for at der er nye planter der kan tage over.
85 % af alle danske skove har status som fredskov.
Aktiviteter i den naturlige skov
- Forskellige opgaver hvor man skal undersøge skovbunden, planter, træer og buske
- Lege for børnehavebørn
Vidste du...
at det ca. er 15 % af Danmarks areal, der er dækket af skov? Det meste skov i Danmark er produktionsskov, som er plantet for at give energi, tømmer og juletræer. For biodiversiteten er produktionsskov uden den store værdi.
Der er forskellige kvashegn i Tyrstedlund Naturpark. Kvashegn giver blandt andet gode skjulesteder for insekter og smådyr.
Aktiviteter ved kvashegnet
- Hvilke insekter og dyr kan du finde i kvashegnet? Du kan eventuelt bruge indsamlingsglas med lufthuller i låget og artsduge eller bøger til identifikation
- Lege for børnehavebørn: eks leg du er en bille
Lav dit eget kvashegn derhjemme
Lav dit eget kvashegn hjemme i haven. Kvashegn kan bruges til at skabe rum i haven, til at adskille forskellige dele af haven eller til at skjule haveaffald. Man kan lave kvashegn på forskellige måder.
Højvangsskolen har etableret skolebede i Tyrstedlund Naturpark.
Læs mere om skolehaver og få inspiration til selv at komme i gang
Hvad er en skovhave?
Tyrstedlund Naturpark har en offentlig skovhave på ca. 750 m2.
En skovhave er udviklet på principper som økosystemet af en skov, men træerne, buske og stauder er valgt efter deres egenskaber til at producere mad og øget frugtbarhed. En skovhave består af en af en lang række flerårige og spiselige urter, buske og træer. Det betyder bl.a., at man får en have, der over en lang sæson kan forsyne os med frugter, bær, nødder, grøntsager, urter og en lang række andre råvarer.
Udover spiselige arter bruger man også såkaldte nytteplanter. Det er planter, som fx kan fiksere kvælstof fra luften og frigive det til de andre planter i haven eller planter, som tiltrækker bier og andre nyttedyr. Disse planter bidrager til skovhavens sundhed, men også til en have med mere liv og biodiversitet.
Skab selv en skovhave
En skovhave behøver ikke være stor. Man kan godt etablere en lille skovhave som et højne af ens egen have, eller man kan naturligvis gøre hele sin have til skovhave. Hvis der er træer i forvejen kan de sagtens indgå i skovhaven.
Man kan måske starte et bed rundt om et træ og så følge skovhaveprincipperne, som vi beskriver herunder.
Naturen er i virkeligheden omdrejningspunktet for arbejdet med en skovhave. For ved at etablere et skovlignende klima skaber man ikke bare rum og plads til naturen, man skaber også et mere stabilt planteklima.
Der er mindst 4 lag i en skovhave:
- kronlaget som udgør de store træer i haven. Trækronerne bør have tilpas afstand til hinanden, så sollyset kan komme ned til de andre lag
- busklaget, hvor der er bærbuske, som eks sølvblad, som også er kvælstoffikserende samt slyngplanter
- urtelaget, der udgøres af flerårige grøntsager, de gamle nordiske køkkenurter, som giver tidlig og lang høstsæson
- og bundlaget, som kan bestå af bunddække planter som skovjordbær, krydderurter som ex mynte eller oregano.
Lysninger og skovbryn har særlig høj biodiversitet.
Mange fuglearter yngler gerne i skovbrynet.
Tjek hjemmesiden Arter.dk - hvis du vil se hvilke fugle, der er observeret i Tyrstedlund Naturpark, eller selv hjælpe med at identificere fuglene. På hjemmesiden skal du vælge menu-punktet Fællesskaber. Her skriver du Tyrstedlund Naturpark, og så kommer der en liste til højre over de planter og dyr, der er set her.
Aktiviteter i og omkring skovbryn
- Se hvor mange forskellige arter, I kan finde? (fra 4-10 år). Brug indsamlingsglas, bakker eller skåle til sortering af arterne. Når I har fundet en masse dyr, så saml børnene og hæld dyrene ud på en bakke. Sammenlign dyrene. Hvilke ligner hinanden? Prøv om I kan opdele dem i forskellige skåle alt efter hvilken art, de tilhører.
- Gæt fugle med naturportens fuglequiz
Sådan tiltrækker du flere fugle i din egen have
Ved at hænge fuglekasser op hjemme hos dig selv, tilbyder du fuglene et sted at yngle.
- Du kan hjælpe bestanden af småfuge ved at sætte fuglekasser op i haven. Se i denne folder, hvordan du bygger fuglekasser til forskellige slags dyr (pdf)
- Du kan tiltrække særlige fugle ved at bygge de rigtige fuglehuse. Se side 16-17 i Idékataloget til mere biodiversitet
I Tyrstedlund Naturpark bruger vi sten og stendiger til at styrke biodiversiteten. De kan fx bruges som skjulested for små dyr.
Selv en lille bunke sten i din have kan have stor værdi.
Sådan booster du biodiversiteten med sten i din egen have
- Udlæg sten på solrige steder i din have. Læg stenene tæt sammen, gerne i en bunke, så der bliver sprækker imellem dem, hvor dyrene kan bo. Hvis du vil lægge noget imellem stenene, så brug sand eller grus. Ikke muld
- Lav et steddige i din have. Man kan bruge det til at holde på jorden op ad en kant eller som her, at bygge en mur: Find inspiration i havenyt.dk
- Se en lille film om hvilket dyr Emil og Arne finder i stendiget
Næringsfattige arealer er ved at forsvinde fra vores landskaber. Det betyder, at de små næringsfattige urter og de dyr, der er tilknyttet disse urter, er ved at forsvinde.
Derfor har de nøjsomme planter brug for hjælp. Se her, hvordan du kan etablere et næringsfattigt bed:
Sådan skaber du et næringsfattigt bed.
Mange haver og marker er alt for næringsrige på grund af tilførsel af muld, kompost og gødning. Derfor vil de planter, der trives i megen næring få en fordel fremfor de nøjsomme urter.
Dem der trives i næringsrig jord er tidsler, mælkebøtter, brændenælde og kraftige græsser som eksempelvis rajgræs, der typisk findes i græsplænen. Disse planter behøver vi ikke fremme og hjælpe på vej.